Nemme tips til mere smag i din kaffe
Kvalitet, ristegrad og bryggemetode er tre ting der påvirker smagen af din kaffe. Mange går dog helt uden at vide det, glip af gode olier fra kaffen når de bruger papirfiltre til kaffebrygningen. Papirfiltre suger nemlig olierne fra kaffebønnerne til sig så de ikke når at komme helt med ned i den friskbryggede kaffe - og det kan man faktisk smage, specielt ved mellem - og mørkristet kaffe.
Hvordan får jeg mest smag ud af mine kaffebønner?
Forestil dig bacon uden baconfedt - det kan man næsten ikke. Meget af smagen sidder nemlig i fedtstoffet. Det samme gælder for olie i kaffebønner - olien giver en ekstra god smag til din kaffe og brygger du kaffe med et guldfilter, så får du disse olier med i kaffen. Der er dog også mange andre gode tips, til en bedre smag. Læs med herunder og bliv klogere på både guldfilter og papirfiltre.
FAQ om guldfilter og papirfiltre
Hvorfor skal jeg bruge guldfilter?
Et guldfilter skal du bruge hvis du ønsker en mere intens og aromatisk smag i din kaffe. I modsætning til et papirfilter, tillader guldfilteret nemlig flere olier fra kaffebønnerne og mindre partikler, at passere igennem og giver dermed mere fylde og smag til kaffen.
Guldfiltre er meget holdbare og kan holde i årevis med helt almindelig pleje og rengøring. De er også miljøvenlige, da de kan genanvendes og derved ikke skaber affald efter hver brygning.
Hvad er et guldfilter lavet af?
Et guldfilter er lavet af finmasket metal, typisk i rustfrit stål. Det indeholder også en belægning af ægte guld, som giver det dets karakteristiske farve og navn. Guld er valgt som belægning, da det er et meget holdbar og modstandsdygtig materiale, som ikke korriderer eller reagerer kemisk med kaffen, og derved ikke påvirker eller ændrer på smagen.
Hvad er forskellen på papirfilter og guldfilter?
Papirfiltre og guldfiltre er to forskellige typer kaffefiltre. Et guldfilter bruges typisk i en almindelig kaffemaskine, mens papirfiltre i vid udstrækning bliver brugt til Pour Over kaffe. Ikke mange er klar over det, men forskellen på brugen af de to filtertyper, er stor nok til, at det kan smages i din kaffe. De største forskelle på de to filtertyper er dog:
Materiale og filtrering
Papirfiltre er naturligvis lavet af papir, mens guldfiltre er lavet af finmasket metal, belagt med 24 karat guld. Papirfiltre filtrerer kaffegrums mere effektivt end guldfiltre. Papirfiltre giver derfor en renere kop kaffe, da de holder større partikler og olier fra kaffen tilbage i filteret. Guldfiltre giver derimod en kraftigere og mere smagfuld kop kaffe, da de tillader flere olier og mindre partikler at passere igennem filteret.
Pris og holdbarhed
Papirfiltre er typisk billigere end guldfiltre og er engangsbrug. Guldfiltre er mere holdbare og kan genanvendes, men er typisk dyrere. Papirfiltre er ikke ligeså miljøvenlige som guldfiltre, da de smides ud efter brug. Et guldfilter kan genanvendes indtil du slider det op (og det kan tage mange år) og er dermed mere bæredygtigt.
Smag
Papirfiltre absorberer nogle af de aromatiske olier i kaffen, som ellers ville forstærke smagen. Guldfiltre påvirker ikke smagen af kaffen, da de ikke er lavet af eller med, nogen form for papir eller kemikalier, der kan påvirke kaffens smag. Guldfiltre tillader desuden olierne fra kaffebønnerne at passere igennem filteret, hvilket betyder, at du kan brygge kaffe der har en mere autentisk smag og aroma.
Nemhed
Et guldfilter køber du én gang med mange års mellemrum - det kan derudover nemt skylles under vandhanen eller komme i opvaskemaskinen. Med papirfiltre skal du huske at holde øje med, om du løber tør og købe nye når du gør.
Er der fordele ved at bruge papirfilter når jeg brygger kaffe?
Der er naturligvis også fordele ved at bruge papirfiltre når du brygger kaffe. De største fordele kan du læse herunder:
- Fjerner kaffegrums: Papirfiltre filtrerer mere effektivt end mange andre type filtre og kan fjerne næsten al kaffegrums fra din kaffe. Dette resulterer i en bedre mundfylde og en renere kop kaffe fri for grums der kan forstyrre konsistensen og smagen af kaffen.
- Forbedret smag: Papirfiltre kan også påvirke bitterheden i kaffen, da papiret fanger bitterstoffer fra kaffen når den brygges.
- Ingen rengøring: Da papirfiltre kan smides ud efter brug, behøver du ikke at bekymre dig om at rengøre eller skylle filtrene. Papirfiltre med kaffegrums kan sorteres som organisk affald.
Sådan får du endnu mere god smag i din kaffe:
Køb friske kaffebønner
Jo friskere kaffebønnerne er, jo bedre smag vil du få. Der er dog noget kaffe der først peaker i smagen efter to uger, mens andet kaffe peaker efter en uges tid. Det vil altid være en smagssag, hvornår man synes kaffen smager bedst.
Opbevar dine bønner korrekt
Det er vigtigt at du opbevarer dine kaffebønner korrekt. Opbevar dem et forholdsvist køligt og tørt sted (vigtigt at det ikke opbevares i køleskab eller fryser) i en lufttæt beholder for at undgå ilt, fugt og lys. Det vil forlænge bønnernes holdbarhed og bevare deres smag.
Vælg den ristegrad du bedst kan lide
Der er mange forskellige risteprofiler for kaffe - fra helt mørkristet til lysristet. Ristegraden er det der påvirker smagen af din kaffe allermest. Generelt vil lysere ristet kaffe have en lettere, mere kompleks og syrlig smag, mens mørkere ristet kaffe vil have en mere røget og krydret smag.
Brug den rigtige bryggemetode
De forskellige bryggemetoder til kaffe, påvirker også smagen. Nogle bryggemetoder er bedre til at fremhæve syrlighed og frugtige noter, mens andre er bedre til at fremhæve de mere chokolade- og nøddeagtige smagsnoter. Prøv de forskellige bryggemetoder og find den, hvor du synes du får den bedste kop kaffe.
Brug den rigtige mængde kaffe og vand
Forholdet mellem vand og kaffebønner er også vigtig i forhold til smagen. Bruger du for få bønner/for meget vand risikerer du at få en tynd kop kaffe, og omvendt risikerer du at stå med en kop kaffe der bliver for stærk og udrikkelig.
Men skal jeg så vælge guldfilter eller papirfilter?
I sidste ende afhænger valget mellem guldfilter, papirsfiltre og andre typer filtre, af dine smagspræferencer. Der er nogen der ikke bryder sig om bare den mindste smule kaffegrums i bunden af koppen (lidt ligesom med frugtkød i juice), og så er der nogen der foretrækker en mere intens og aromatisk smag, til trods for kaffegrums.
Guldfiltre er en nem og god metode til at få mere smag i din kaffe, for med et guldfilter får du kaffe med alle dens herligheder, samtidig med, at du sparer på både papir og penge i længden.