Hario
Sådan laver du kaffe med Hario V60
Hvis man ikke tidligere har givet sig i kast med Hario V60-brygning, kan det måske godt virke en smule forvirrende til at starte med. Men i virkeligheden er det faktisk en utrolig simpel brygningsmetode, og slutresultatet er det hele værd!
Du skal bruge følgende udstyr:
- Hario-dripper Elkedel (vi anbefaler en Hario-elkedel)
- Kaffekværn (vi anbefaler en Hario-kaffekværn)
- Hario V60-filter
- Digital vægt (ikke et must)
- Kaffekande eller kop
Sådan gør du:
1) Start med at placere dit Hario V60-filter i Hario-dripperen. Placer herefter dripperen over din kande eller kop. Skyl papirfilteret med varmt vand for at fjerne papirsmagen. Kassér vandet brugt til skylning.
2) Kværn dine kaffebønner eller benyt vores friskristede kaffe. Til en standard kop kaffe bruges omkring 15-20 g kaffe og ca. 240 ml vand. Du kan dog eksperimentere med mængderne, alt efter hvordan du foretrækker din kaffe.
3) Tilsæt kaffen i filteret i V60-dripperen. Hæld en lille smule varmt vand over kaffen for at "preppe"/forberede den. Vent herefter 30 sek. og tilsæt resten af vandet. Sørg for at fordele vandet jævnt over kaffen. Når vandet er fuldt drænet igennem, er brygningen færdig, og kaffen er klar til at blive nydt.
Udforsk kaffens nuancer med Hario V60
Det, der bl.a. kendetegner kaffebrygning ved hjælp af Hario V60, er den klare og rene smagsprofil, hvor de fine nuancer og aromaer fra kaffebønnerne rigtig kommer til udtryk.
Kaffebrygning ved hjælp af Hario V60 er desuden en metode, som giver dig en stor kontrol over de forskellige bryggeparametre — lige fra temperaturen på vandet til mængden af kaffe og meget andet. Det betyder, at denne brygningsmetode giver mulighed for et væld af smagsvariationer og giver dig som kaffeelsker mulighed for at eksperimentere og brygge lige præcis dén type kaffe, du allerbedst kan lide.
Stort udvalg af Hario V60 hos Kaffeagenterne
Den japanske bryggemetode med manuel hældning af varmt vand over malet kaffe, har det japanske mærke, Hario, specialiseret sig i — særligt med deres V60-serie, som har vundet stor popularitet for sin enkelthed og evne til at producere fremragende kaffe på en nem og enkel måde, hvor alle kan være med.
Hario V60 er både anerkendt og elsket blandt kaffeentusiaster verden over, hvor den har opnået lidt en kultstatus. Derfor finder du selvfølgelig et stort udvalg af Hario-udstyr her hos os. Vi har alt det, du skal bruge, for at komme i gang med denne unikke bryggemetode!
Hos Kaffeagenterne finder du også et stort udvalg af andre kaffebryggere og espressoudstyr som fx espressomaskiner, aeropress, stempelkander og meget andet.