Espresso bønner rå

Espresso bønner rå

Vores espresso bønner er lækre blends, som er sammensat og blandet af de bedste Single Estate kaffer i verden for at opnå en specifik egenskab som f.eks. en speciel sødme i espresso. Vælg blandt en række af vores populære og bedste espresso bønner til når du vil lave din egen mokka med hele bønner.
Læs mere Læs mindre

Rå espresso bønner du selv rister

Når du ønsker espresso kaffe med hele bønner, ligger der en smule mere arbejde i det, men til gengæld får du også den nøjagtige ristning, som du bedst kan lide. For mange er hele processen med at riste deres egne bønner et elsket ritual, og mulighederne for smagsvarianter er uendelige. Du får mulighed for at eksperimentere lidt ekstra, når kaffearomaen udvikles under ristningen.

De espressobønner, du finder her på siden, er nøje håndplukket og er af højeste kvalitet. Nogle har fokus på økologi, nogle på en cremet latte-konsistens, og andre på den ægte espresso-smag beriget med tropiske og spændende undertoner. Den store fordel, som enhver hjemmebarista naturligvis er klar over og netop elsker, er muligheden for selv at bestemme graden af ristning. Der kan være en større forskel i kaffesmagen på lysristede og mørkristede bønner, det er simpelthen en smagssag, hvad man er mest til, og her må man blot prøve sig frem. Har du endnu ikke en kafferister, sælger vi også sådan nogle.

Opbevaring og holdbarhed af rå espresso bønner

Når først de hele espresso bønner er ristet, vil de langsomt begynde at miste smag. Det er derfor særligt vigtigt at opbevare de ristede bønner i en egnet beholder, så aromaen bevares.

Et godt tip er ikke at riste flere bønner, end du kan nå at drikke på ca. 3 måneder. Når de ristede espresso bønner yderligere kværnes, går det endnu hurtigere. Hvis dugfrisk kaffe er noget, du lever og ånder for hver morgen, så gør det til en vane først at kværne bønnerne lige inden, du ønsker en kop 100 % frisk espresso kaffe.

De helt rå og grønne espresso bønner har en forholdsvis lang holdbarhed, da den ønskede og kendte kaffearoma slet ikke er udvundet før espresso bønnen ristes. Det er nemlig først under ristningsprocessen, at espresso bønnens olier frigives, og den karismatiske kaffesmag træder frem. Behold evt. bønnerne i den indpakning, de leveres i, og undgå særligt at opbevare espresso bønnerne sammen med stærkt duftende madvarer, da de vil kunne optage smag herfra.

Hjemmeristning af espresso bønnerne er en ægte sanseoplevelse

Når man er "hjemmerister," er man på mange måder i sine sansers vold og afhængig af næse, øjne og mavefornemmelse. De store professionelle barista risterier har en lang række hjælpemidler til at opnå den helt perfekt-ristede espressobønne via kæmpe gasdrevne tromleristere, temperaturstyring og måleapparater, der måler alt ned til mindste detalje. De muligheder har man ikke i helt samme omfang som hjemmebarista, hvor det i stedet er vigtigt, at man aktiverer hele sit sanseapparat og ikke mindst sunde fornuft.

Er du vild med espresso, bør du om sommeren prøve en hjemmelavet iskaffe med ICED espresso shots i et væld af varianter. Det smager himmelsk!

Processen med at riste sine egne grønne espresso bønner er dog heller ikke mere krævende end det. Alle kan lære det, og alle kan komme i gang relativt nemt.

Hvilke espresso bønner skal jeg vælge?

Det kan være svært lige at finde sine yndlingsbønner, da der findes så utroligt mange på markedet i dag. Hos Kaffeagenterne vægter vi kvalitet frem for kvantitet og vil opfordre dig til at afprøve lidt forskelligt. Under hvert produkt vælger du selv, hvilken størrelse pose du ønsker at købe, og til yderst fornuftige priser.

Gør det til en hobby at afprøve nye spændende espresso bønner og leg lidt med din ristemetode, man bliver simpelthen grebet af det! Skulle du have spørgsmål, sidder vi naturligvis klar på telefonen alle hverdage kl. 10-14 på tlf. 7026 7039.