Hario

Ønsker du at kræse lidt mere om din kaffe, eller mangler du nogle smagsnuancer? Så er 'pour over' metoden måske noget for dig. Med den efterhånden legendariske Hario V60 brygger, kan du komme tæt på at skabe præcis den smag af kaffe som du ønsker dig, og selv justere fyldighed, sødme, syre og bitterhed, afhængigt af hvor fint du kværner bønnen, og hvor længe du væder den. Grib din Hario kværn og din favoritbønne, og gør din næste kop kaffe til dit eget personlige ritual.

13 vare(r)
https://kaffeagenterne.dk/media/catalog/product/h/a/hario_buono_elkedel.jpg
https://kaffeagenterne.dk/media/catalog/product/h/a/hario-drip-scale-timer.jpg
HarioRangeServer1kops360ml-20
https://kaffeagenterne.dk/media/catalog/product/h/a/hario_range_2.jpg
https://kaffeagenterne.dk/media/catalog/product/h/a/hario_slim.jpg
HarioV600112kopsfiltre100stk-20
HarioV600214kopsfiltre100stk-20
HarioV600316kopsfiltre100stk-20
https://kaffeagenterne.dk/media/catalog/product/v/6/v60_1_kop_glas_sort.jpg
HarioV6012kopklarplast-20
HarioV6014kopklarplast-20
https://kaffeagenterne.dk/media/catalog/product/v/6/v60_1_kop_glas_sort_1.jpg
HarioV60elektriskkaffekvrn-20
13 vare(r)

Hario V60 har revolutioneret Pour Over kaffen

De første produkter som Hario begyndte at producere i 1921 var henvendt til videnskabeligt brug, hvor deres speciale i varmesikkert glas i høj kvalitet hurtigt blev eftertragtet. Det var ikke før i midten af 1900-tallet at Hario bevægede sig ind i kaffeverdenen, og de er først rigtigt kommet på verdenskortet i 2004, med lanceringen er deres V60 kaffebrygger, som derfra har nydt godt af tidens trends inden for kaffe. Med sin simple bryggeproces, og evnen til at få en utroligt nuanceret og fuld ekstrahering af kaffebønnens aroma og smag, er det ikke nogen overraskelse at Hario V60 hurtigt har fundet fans over hele verden. 

3 fordelagtige egenskaber ved V60 bryggeren

- Formen - Hario V60 får sit navn fra vinklen på tragten, som er 60°. Dette giver vandet mulighed for at have kontakt med kaffebønnerne i længere tid, hvilket resulterer i en bedre ekstrahering af aroma og smagsnuancer. 

- Spiralmønsteret - Siderne på tragten har de ikoniske spiralformede riller, som undgår at filteret klistrer fast til siderne, men i stedet giver mulighed for luft at bevæge sig op, og lader kaffen blomstre for en blødere ekstraktion. 

- Bunden af tragten - I stedet for et lille koncentreret gennemløb, bruger Hario et større afsluttende åbning, som lader filteret hænge løst i bunden, uhindret af tragtens sider. Det giver dig mulighed for at påvirke kaffens bryggestyrke, alt efter hvor hurtigt du hælder vandet igennem.

Bryggeguide til din Hario V60 kaffe

Der er ikke noget der inviterer til at lege og eksperimentere med din kaffe, som lækkert udstyr og en manuel metode. Med Hario V60 får du netop lyst til, men bestemt også mulighed for, at gøre netop dette. Det kræver ikke alverden at komme i gang, men det kan sagtens betale sig på oplevelseskontoen, at investere i hele pakken. Fremgangsmetoden for brygningen bliver en nærmest rituel oplevelse, som du med garanti vil finde en dyb ro i, og som har mange paralleller til de japanske tebrygnings ritualer.

1)
Først skal filteret placeres i V60 tragten, hvorefter du hælder næsten kogende vand over, og sørger for at gennemvæde siderne jævnt. Dette gøres for at fjerne papirsmagen fra filteret, få filteret til at sidde tæt til bryggeren, og for at opvarme både bryggeren og koppen eller serveringsbeholderen. Hvis de ikke blev opvarmet på forhånd, ville kaffen falde for hurtigt i temperatur, og det ville påvirke ekstraheringen.

2)
Kværn kaffebønnerne til din ønskede grovhed. Det må ikke blive for fint, da vandet dermed kan have for svært ved at løbe igennem. Grovheden af kaffen har betydning for kaffens body eller fyldighed, altså hvor let eller tung den føles i munden. Tilsæt ca. 20g kværnet kaffe til filteret i V60 bryggeren, hvilket svarer til ca. 7g til 1dl vand.

3)
Der er forskellige tilslutninger blandt hældemetoder, som stadig er en igangværende debat blandt kaffeeksperter. Fælles for de fleste er dog, at du starter med at væde kaffen med 3 gange mængden i vand (20g kaffe = 60ml vand), hvorefter den skal have lov til at blomstre for at fremme kaffens aroma og smagsnuancer. Brug gerne Harios drypvægt til dette, som også har indbygget timerfunktion til det næste trin i processen.

4)
Efter ca. 45 sekunder tilsættes resten af vandet, hvor det hældes langsomt rundt i cirkler. Det vil svinge lidt afhængigt hvor fint du har malet din kaffe, men det skal gerne tage mellem 2 og 4 minutter at tilsætte det sidste vand.

Især sidste punkt har afgivet mange delte meninger blandt forskellige kaffeeksperter og tilsluttere verden over. Nogle mener at vandtilførslen bør deles op over flere intervaller, hvor andre mener at alt vandet sagtens kan tilføres på én gang. Der hersker dog ingen tvivl om, at det klart kan anbefales at benytte en svanehals-kedel til at tilføre vandet, da det giver den nødvendige kontrol det kræves for at kunne hælde i cirkler og samtidig tilføre vandet i et bestemt tempo. Her kan for eksempel anbefales Harios egen kedel.